Quantcast
Channel: Office 365 - Dansk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 222

Wiki-side: Tidlig Upgrade (pilot)

$
0
0

Det er en god ide at køre en pilot inden ny teknologi bliver tilgængelig for alle i virksomheden. Funktionen ”tidlig opgradering” er designet til dette formål. Når du har modtaget din oprindelige e-mail med det fastsatte tidspunkt, kan du vælge op til 100 medarbejdere, som kan få deres e-mail, online meddelelser og webmøder opgraderet med det samme.

Du behøver ikke at opgradere alle brugere i din pilottest øjeblikkeligt – du kan starte med et par administratorer fra din it-afdeling og derefter udvide gradvist til resten af gruppen.

Hvis du har et stort, komplekst it-miljø, anbefaler vi kraftigt, at du afprøver tjenesteopgraderingen ved hjælp af tidlig opgradering – hvis du tester tjenesteopgraderingen, vil det hjælpe dig med at finde ud af, hvordan de nye funktioner bedst meddeles til din organisation.

Hvis du har planer om at udskyde, bør du prøve den tidlige opgradering først: Når du først har udskudt, kan du ikke indsende anmodninger om tidlig opgradering.

Find ud af mere om tidlig opgradering nedenfor. Har du stadig spørgsmål?Se vores ofte stillede spørgsmål.

Sådan fungerer tidlig opgradering.

Har du problemer med at se videoen? Se den her.

(Besøg dette websted for at få vist denne video)

Du skal vælge en global administrator, der skal opgraderes: En person skal kunne administrere de opgraderede brugere. Vigtigst af alt skal denne globale administrator have mindst én licens. Det kan tage længere tid at opgradere brugere uden tildelt licens, og det bør være en bruger som er administrator.

Når du har valgt en global administrator, kan du tilføje brugere individuelt ved at vælge dem fra en liste eller hele grupper ved at indsætte en liste med e-mailadresser. Når opgraderingen er udført, kan en bruger ikke vende tilbage til den tidligere version.

Vi anbefaler, at alle brugere tildeles en licens, da det kan tage meget længere tid at opgradere brugere uden licens.

Før du indsender listen, skal du huske, at du ikke kan ændre den, når den er indsendt, og brugere kan heller ikke gå tilbage til en tilstand som før opgraderingen.

Når listen er færdiggjort og anmodningen indsendt, kan det tage alt fra et par timer til et par dage, før brugerne opgraderes. Du kan komme tilbage og gennemse status for din anmodning om tidlig opgradering, herunder status for de individuelle brugere.

Så snart en bruger modtager opgraderingen, skal de logge af og logge på igen for at opleve portalens nye brugergrænseflade.

Overvej yderligere et par ting:

  • Du er ikke begrænset til en enkelt anmodning om tidlig opgradering. Du kan indsende anmodninger indtil omkring en uge før tjenesteopgraderingen, så længe du ikke overskrider 100 brugere.
  • Vi anbefaler ikke at opgradere brugere, der har adgang til ressourcepostkasser (som f.eks. en kalender til et mødelokale), eller som har fået delegeret adgang til en anden brugers postkasse, medmindre alle delegerede og delte postkasser opgraderes via den samme anmodning. Opgraderede brugere vil ikke kunne oprette adgang til delte ressourcer, der ikke er opgraderede og omvendt.
  • Opgraderede brugere skal leve op til systemkravene. Gennemse vejledningen til tjenesteopgradering for at få flere oplysninger.
  • Du har måske set knappen til udskydning på siden med ”indstillinger for tjenesteopgraderinger”. Du kan udskyde din opgradering, når den tidlige opgradering er udført: Hvis du udskyder, forbliver dine brugere opgraderede, men du kan ikke indsende nye anmodninger om tidlig opgradering, førend du er blevet tildelt en ny opgraderingsdato.
  • Opsætningsguiden til tidlig opgradering er kun tilgængelig for globale administratorer, der ikke er blevet opgraderet. Hvis alle dine globale administratorer vil være med i den første anmodning om tidlig opgradering, skal du blot oprette en ny konto for globale administratorer først, så du kan indsende yderligere anmodninger om tidlig opgradering. Konti for globale administratorer skal ikke nødvendigvis have en licens tildelt.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 222


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>